• rotpunkt køkken

Camilla & Niels Peters køkken

Et køkken i den lyse lette nordiske stil

Ungt par med en lille datter overtager familiens hus, som er bevaringsværdigt i kategori 3. Hele huset gennemgår en forvandling, men parret ønsker ikke at huset skal blive for ”typehus-agtigt”, så det må gerne have islæt af den gamle ramme, der samler historien.

Derfor faldt valget på en enkel hvid lakeret låge POWER fra Rotpunkt i farven weiss, som den kunne have set ud ved husets oprindelse i 1930erne. I stedet for et moderne ”push” køkken uden greb, valgte parret at sætte en fin mørk træknop på køkkenet for at gøre det mere autentisk og få en lille smule farve og dybde ind i det meget lyse køkken.

Højskabene er udført i lyst træ SYMPHONY fra Rotpunkt, så det rammer farvetonen fra de hvidolierede gulve i stuerne.

Da der ikke er så højt til loftet i huset, og parret ønskede sig en enkel lys bordplade, faldt valget på Corian® glacier white, som matcher perfekt til farven Weiss

Ellers er det den lyse lette nordiske stil, der er kodeord for dette fine køkken.

”Vi kan sige mange gode ting om vores køkken og om hele processen med dig. 

Det bedste ved vores køkken er, at det er et kvalitetskøkken, der er tilpasset vores hjem og vores behov”

Massive træskuffer hjælper med at give god akustik i det åbne køkken og ser smukt ud til såvel glas som porcelæn.

Bag siddepladsen i øen blev der gemt et ekstra skab, så hjørnet kunne udnyttes.

Det er tæt på spiseafdelingen og dermed praktisk til borddækning.

Da skabet er skjult, kom der push på lågen i stedet for greb.

En underlimet stålvask med quooker FLEX hane er den optimale, praktiske løsning til en travl børnefamilie.

Emhætteindsats fra trepol er skjult i kasse, som køkkenmontøren byggede samtidig med køkkenet.